|
Den årlige Club Dish julefest fejres i år på spillestedet Vestergade 58. Konceptet for julefesten har altid været at have en bred skare af lokale live acts og dj’s på programmet og også i år kan Club Dish med stolthed sende det århusianske publikum af sted på juleferie med 200 km/t.
Fire Slag (Live)
René Kirkegaard (DJ & producer) - Hans Hansen (Komponist, sangskriver og producer) - Henrik Munch (Komponist og producer) - Jakob Domino (DJ).
Fælles for de Fire Slag er passionen for synthesizers og sammen har de skabt en lyd så sort som olie og hvid som nyfalden sne. Koncerten til JuleDish er en generalprøve på kollektivets liveoptræden, som starter i den dybeste dub og ender i en rasende technoballade.
http://www.myspace.com/fireslag
Zanjani
En af 8000´s etablerede dj´s med en altid frisk pakket pladetaske med vinyler fra nær og fjern. Stilen har altid drejet sig om det elektroniske hvor genrer som house, balkan og tech er blevet spillet på mere eller mindre samtlige af byens etablerede spillesteder. I pladereolerne har der dog altid gemt sig plader af den mere tunge karat og denne aften vil disse bliver sluppet løs blandt publikum.
Helmuth Kool
Har efterhånden været på banen i mange år både som dj og som arrangør af både store og små begivenheder. Her skal nævnes Present Århus festivalerne, OPP og senest festerne i Galleriet på havnen i Århus. Som en byens mest innovative dj´s, har stilen har altid passet til arrangement og publikum, og særligt ved de små undergrundsarrangementer har Mr. Kool virkeligt formået at finde de dybe plader frem. Det bliver en fornøjelse…
Søren Kinch & Betabjarne
Er navnene på et par af byens helt unge gutter, også bedre kendt under navnet 100db. Men lad ikke alderen på de to skræmme… På få år er 100db eksploderet ind i byens undergrund, hvor de to gutter har at præsteret en slags hjertemassage til den århusianske technoscene. Med vilde plader og vilde idéer er der ingen grænser for hvad de to kan finde på denne aften. Stilen bliver med sikkerhed meget elektronisk og tysk.
Matias & Løwenstein
Er selvfølgelig fyrene bag en af Århus´ virkeligt få faste elektroniske initiativer, nemlig Loco hvor bla. Trentemøller, Matthias Tanzmann og Filur har fået øretæver bag 1210erne. Her har de to med en nærmest skræmmende kølighed leveret det ene kvalitets dj set efter det andet med lyden fra de Berlinske klubber. We are all in for a treat…
Jack Rock
Er en af nøglefigurerne på den danske technoscene med flere releases på labels som WIR, Treibstoff samt danske Tic Tac Toe og senest Achipel. Både hans dj og live sets kombinerer stor musikalitet med kompromisløs teknik, hvilket har gjort at Jack Rocks egne produktioner har fundet vej til pladetaskerne hos bla. Guy Gerber, John Digweed, Miss Kittin og Tobi Neuman.
Han var desuden en af kræfterne bag de populære OPP-fester i Århus, og har derfor også et meget trofast hjemmepublikum. Stilen er dyb, minimal og knivskarp.
|
|